Vores hunde oplever den bedste dyrevelfærd i Danmark.
Du kan derfor sætte tænderne i dem med den reneste samvittighed.
Lær om vores dyr
Mens du overvejer hvilke hvalpe, som du vil have hjem på middagsbordet, så læs lidt om,
hvordan vi avler og opdrætter vores hunde.
Labrador er kvalitet
Disse labradorer er avlet med henblik på høj kødkvalitet. Derfor har de store, saftige muskler, som man kender fra det bedste kødkvæg.
Det er derfor, det er vores familiefavorit!
Om sommeren lever hundene under åben himmel. Det er ikke noget mere hyggeligt end at komme ud og hilse på dem om morgenen med en lille godbid og tjekke om de vokser, som de skal.
I vintermånederne går de inde i en opvarmet hal.
Dansk lovgivning kræver, at de skal ud i mindst 30 minutter to gange dagligt, så vi sørger for adgang til udearealer morgen og eftermiddag.
Den bedste bacon
Den mopsrace, vi anvender til bacon, har en særlig evne til at holde på fedtet, hvilket giver en høj fedtprocent. Dette sikrer, at du får den bedste mops-bacon med en intens, fyldig umamismag.
Det betyder dog også, at de ikke motioneres, og naturligvis får en mere fedtrig kost oveni.
Vi lover dog, at de intet mangler, og stadig nyder deres liv.
Når slagtehundene når en alder af cirka seks måneder afliver vi dem humant på gården.
Det er i den alder marmoreringen er bedst, og hvor det bedst kan betale sig.
Chuggets på farten
Chuggets er vores delikate nuggets lavet af chihuahuakød - en ægte familiefavorit.
Da vores chihuahuaer vokser hurtigt, og er nemme at opdrætte, kan vi tilbyde kvalitetskød lavet på denne race til vores brede vifte af kunder.
Vi slagter dem lige inden, at deres små ben ikke kan bære dem, så vi dermed undgår, at de lider.
Find opskriften på vores chuggets her, eller køb dem færdige i vores webshop, hvor du også finder chihuahua-wings.
70 kr. pr. kg.
32 kr. pr. 500 gr.
49 kr. pr. kg.
Hakket berner
De bedste hakkebøffer kommer uden tvivl fra vores flok af berner sennen, som dagligt bringer os glæde.
Vi tester løbende kød og opskrifter fra de forskellige racer og må bare sige, at hakket bernertæve, som er færdig med at føde hvalpe og give mælk, både virker fortræffeligt i en burger, eller med brun sovs og kartofler, bearnaise, spejlæg, eller i kødsovsen til lasagne eller spaghetti.
Vi lover, du kan smage den gode velfærd, de er vokset op i.
40 kr. pr. 500 gr.
Hav-Spaniel
Nyd lækker, frisk hav-spaniel! Hvad er det, tænker du nok. Det er da også helt nyt, og vi kan med stolthed sige, at vi var med til at udvikle denne delikatesse.
Disse hunde går mange sammen, så vi kan lave ekstra meget til dig - vi tror nemlig på en stor succes med dem her, men til en god pris!
Den smagfulde hemmelighed handler om, at vi fodrer dem med en algerig kost, som giver en helt særlig havfuld smag til kødet.
Der har været lidt udfordringer med bid i denne flok, men vi har sørget for dyrevelfærden ved at give dem specialdesignede mundkurve, som stadig tillader dem at spise.
40 kr. pr. kg.
Hot Dog!
Vores pølser er lavet på gården ved hjælp af frisk gravhund, mops og retreiver!
Vi bruger naturlig skind på alle vores pølser. Vælg mellem gravhunde-tarm eller skind!
Du kan dog også købe pølseklart wienerhund og lave dine egne.
Sæsonbestemte opskrifter inkluderer barkwurst, æble-cheddarpølse (ved hjælp af vores Golden Retriever-mælk, selvfølgelig) og mere traditionelle opskrifter med vores egne tilføjelser. Gå fx ikke glip af opskriften til vores krydrede "good boyrizo" (som er hundelækker serveret med nogle ‘huevos pomeros’ - det vil sige æg fra vores bur-fri pomeranians!).
20 kr. pr. 300 gr.
VEGETARISK
Der er SÅ meget mere til hunde end deres kød!
Bemærk dog, at de fleste af dem slagtes til kød fra de er 1-6 år gamle.
Golden Retriever Mælk
Pomeranian silke
Komondoren
En gang om året får vores golden retreivere hvalpe. Vi har fået dispensation fra Fødevarestyrelsen til at må fjerne hvalpene med det samme, så vi kan have en effektiv produktion og levering af nok mælk, som, vi jo ved, er en vigtig del af vores kaffe, morgenmad etc.
De hunhvalpe, som klarer sig godt på mælkeerstatning, bliver selv en del af mælkeproduktionen, når de er klar til den første insemination.
Hanhvalpene kommer i deres egen afdeling, hvor de efter nogle måneder slagtes til vores lækre hvalpekød. De får ikke så meget motion, så vi kan holde kødet så mørt som muligt til dig.
Når det ikke længere kan betale sig at inseminere malke-retreiverne, hvilket oftest er efter 4-5 kuld hvalpe, så bliver de slagtet.
Læs mere om vores mælk og ost: Klik her.
27 kr. pr. liter
Kun få er klar over det, men pomeraniaers har en særlig hårstruktur. Ved hjælp af en særlig teknologi fungerer det som silketråde.
Det er dog kun hos tæverne. Det betyder, at vi igen måtte vi have dispensation fra Fødevarestyrelsen, så vi kan aflive hannerne ved fødslen. Poms leverer nemlig ikke godt kød, og kan derfor ikke rigtig bruges på vores gård.
De har to års god hårvækst med den særlige struktur - hvilket vi takker en effektiv, selektiv avl for! Desværre oplever op til 85 procent af poms’ne en slem hundeeksem som resultat, men det er heldigvis først i slutningen af hårvækstperioden.
Vi gør naturligvis, hvad vi kan, for at kæle for dem i den tid. Der skal ikke herske tvivl om, at vi holder meget af vores dyr!
1899 kr. for 5 x 1 meter
Vores komondore hunde er avlet til at producere unaturligt store mængder pels. De gror nu så meget pels, at de kan dø af hedeslag, hvis vi ikke klipper dem. Det betyder også, at nogle af dem får klippet deres haler, så deres afføring ikke sætter sig fast, og bliver et problem for dem. De bliver naturligvis lokalbedøvet, og får lidt smertestillende bagefter.
Når hårproduktionen på dem falder, og det ikke er rentabelt at passe disse ældre hunde, så slagter vi dem. Kontakt os om vores sæsonbestemte komondorebøffer!
Deres pels er helt fantastisk, og vi har både garn og meget andet i shoppen.
Intet går til spilde, og vi har derfor også forskellige former for skindprodukter - vi er stolte af vores bæredygtige virksomhed!
Priser på shoppen
Hvorfor ingen schæfer-steaks i shoppen?
Det ville være sindssygt! Schæferhunde er KÆLEDYR - dem spiser man ikke!
Hvis ordene “kærligt opdræt” og “human slagtning” lyder som tomme ord eller ren løgn, så tager du ikke fejl i din vurdering.
Du kan ikke på en kærlig måde spærre dyr inde i haller, tage deres unger for tidligt fra dem eller kærligt avle deres kroppe til unaturlige størrelser eller funktioner.
Du kan ikke kærligt se på et dyr som en produktionsenhed i din forretning.
Du kan ikke på en venlig måde slå nogen ihjel, som ønsker at leve.