top of page

VELKOMMEN TIL DEN ANDEN SIDE AF ELLAS HUNDEKØD

Tænker du, ligesom os, at "hundekød" kan skabe ægte forandring? 

 

Den respons, som vi har fået hos Ellas Hundekød, har været overvældende positiv. En af grundene er, at det starter samtaler, som normalt kan være svære og fyldt med konflikter, på en ikke-konfronterende måde - og det holder også fokus på dyrene.

 

Nedenfor finder du forskellige hundekødsredskaber til aktivisme. Du behøver ikke lave noget aktivisme, som du ikke føler dig helt tryg ved. Find den metode, som tiltaler dig.

 

Bemærk venligst: 

Vi er stadig ved at bygge denne side. Hvis du har yderligere ideer, som vi kan tilføje, så vil vi rigtig gerne høre fra dig.​

For alle dyrene,

Ellas Hundekød

Økologisk hundekød. Bæredygtigt kød. Dyrevelfærd.
Thought starters

6 HURTIGE AT STARTE PÅ:

1

DEL VORES OPSLAG

Denne her er nem!

 

Men, vi har fundet nogle tips til at få det meste og bedste ud af hver deling og samtale.

 

Tryk herunder for disse tips.

2

TAL OM ELLAS

Når du taler med en ven, så prøv at fortæl om Ellas Hundekød (selvfølgelig, som om det er en rigtig gård) og se, hvad der sker.

 

Tip: Sig gerne, "jamen, det er i det mindste bedre end en konventionel bedrift!" og se hvad de siger.

3

REKLAMÉR

Vi har gratis downloads:

 

til brochurer, kort, klistermærker, mm.

 

De er alle designet til at starte samtaler – uanset om du er i nærheden eller ej.

4

GØR DET SELV

Vil du skabe nogle Ellas-inspirerede ting og dele det med verden? Gør det! Plakater, sange, strandvægmalerier, malede sten – vi elsker det hele. Vi har tips og inspo nedenfor, så du kan komme i gang.

5

SMAGSPRØVER

Hvis du vil tage gården på gaden, kan vi hjælpe dig i gang med printbare brochurer og skiltedesignfiler samt tips til at holde tingene kørende.

Folket venter på chuggets!

6

SPONSORERING

Hvis du kan skaffe os annoncepladsen, kan vi levere kreativiteten.

Billboards, avisannoncer, skolesponsorater osv. Kontakt os nedenfor, eller doner til en fremtidig annonce!

Sharing
Cow and Her Calf

TIPS TIL NÅR DU DELER 
ELLAS HUNDEKØD

Noget af det vigtigste med beskeder på de sociale medier, er, at man ikke fra starten bliver vred eller afvisende overfor andre. Det kan betyde, at du ikke skal “vise kulør” med det samme. Prøv i stedet at være lidt subtil, tvetydig og gerne flink for at gøre folk nysgerrige og interesserede i at læse mere.

 

Her er nogle anbefalinger til at få folk til at tænke:

 

Del hjemmesiden. Skriv kommentarer på forskellige opslag på de sociale medier, der promoverer kød- eller landbrug. Fortæl om Ellas kærlige kød. Del links til vores forside eller siden om de forskellige hunderacer.

 

Hold indlæg/svar flinke og ikke-konfronterende. Målet er at gøre folk nysgerrige og have lyst til at læse mere. Skriv for eksempel:

 

"Hvis du ikke vil være veganer, så sørg i det mindste for at vælge en etisk og lokal mulighed, som Ellas."

 

"Har du hørt, at der er en gård, der laver det samme, men med hunde? ellaskærligekød.dk"

 

"Er det her virkelig rigtigt?"

 

"Det her gør mig rasende!"

 

"Har du set det her? Det er jo helt vanvittigt!"

 

Hold det venligt. Det er nemt at score billige point og håne folk, men vi tror ikke på, at den slags hjælper sagen. Undgå at være dømmende. Undgå for eksempel at skrive svar som "Hvordan ville du have det, hvis de behandlede og dræbte dine hunde på den måde?"

 

Hvis nogen tror, ​​gården her er virkelig, så husk: På trods af deres handlinger, så holder mennesker oprigtigt af dyr, og du viser dem noget, som er ekstremt oprørende for dem. 

 

Det er svært at komme tilbage fra en tarvelig udtalelse og have en meningsfuld dialog.

 

At være venlig skaber rum til meningsfulde samtaler.

(HUSK AT FORTÆLLE OS, HVAD DU LAVER)

Uanset hvad du laver  –  efterlader hundekødskort i toget, afholder en hundekødsmagning, tilplaster dit uni med klistermærker, skriver en sang om Ellas - så vil vi rigtig gerne vide mere om det!

Tag os på sociale medier OG HUSK:

DIY
Økologisk hundekød. Bæredygtigt kød. Dyrevelfærd.

Det kreative
GØR DET SELV-HJØRNE

Det føles godt at lave gøre-det-selv-ting (og det er også billigere!). Brug venligst, hvad du ønsker fra denne side i din egen aktivisme – klistermærker, små kort, brochurer, plakater osv.

Hvad skal jeg lave?

 

Andre har:

  • Designet plakater og hængt dem op på deres universitetscampus

  • Malet en Elwood-besked på en sten og lagt den på toppen af ​​et snedækket bjerg

  • Skrevet sange

  • Lavet deres egne falske virksomheder, der samarbejder med Elwood (denne fx)

  • Lavet opsøgende gade-outreach for at promovere hundekød

  • Lavet smagsprøvestande med "hundekød"

  • Gået ind i slagterbutikker for at prøve at sælge dem Elwood's produkter

Se nogle sjove eksempler på hjemmelavet aktivisme for Elwoods.

 

Vi beder dig blot venligst om:

 

Vores mission omfatter venlighed over for alle væsener. Derfor vil vi bede dig om at være venlig. Ligesom sandheden om produktionen af landbrugsdyr er forfærdelig, så er Ellas Hundekød meget hårdt for dem, der forestiller sig, at hunde virkelig bliver slagtet. 


Vis ikke rigtigt hundekød: Dette kan virke kontraintuitivt, men hundekød ser bare anderledes ud end kødet fra en ko, gris eller kylling. Vi ønsker, at folk skal se det kød, de spiser hver dag.


Gør det sandt: Folk skal virkelig blive sådan "hva'???". De skal føle sig nødsaget til at gå ind på hjemmesiden for at finde mening med det, du fortæller.

For at få vores indhold til at se ud, som om det kom fra en ægte, lokal familiegård, kopierer vi sociale indlæg, websteder og annoncer fra rigtige produktioner af dyr og slagtere. Du kan gøre det samme. Når du leder efter dem, vil du se dem overalt.

 

Læs den litteratur, der er lavet for at støtte producenterne. Du vil se tekst, der bare beder om at blive parodieret.


Fortæl sandheden: Du behøver ikke at overdrive nogen fakta – sandheden om branchen er slem nok, som den er. (Vi skifter ofte bare arten på dyret).

SMAGSPRØVER PÅ HUNDEKØD

Ellas Hundekød. Økologisk kød med dyrevelfærd

Klar til at uddele smagsprøver på hundekød? Vi har et par ting til dig!

 

Her er et par vellykkede Elwood Dog Meat-borde til inspiration:

 

Animal Friends Kroatien - Hundekødsmagning i Zagreb?

 

Texas Animal Freedom Fighters - Legaliser hundekød

 

BlogTo - Chokeret over at blive tilbudt hundekød

 

Elwoods økologiske hundekød - Vegandale stand

Gratis materialer

Tjek alle de gratis downloads: Brochurer, plakater, visitkort, logo, klistermærker.

Vejledning

Mål: Styr samtalen hen til en plantebaseret kost/veganisme og giv dem en brochure, et kort eller noget andet i hånden. (De har lige haft en unik oplevelse og vil sandsynligvis dele den med andre.)

Fakta om Ellas Hundekød: Fortæl folk, at gården er familieejet og lokal. Snak om, hvilke racer vi har og hvor mange osv. Spørger de til smagen, så improviserer du bare.

Hold dig til fakta om produktionen af dyr. Fortæl om, hvordan dyr opdrættes, hvordan de lever, og hvordan de slagtes. Husk: Der er ingen grund til at overdrive!

Spørgsmål fra folk på gaden: 

 

"Hvordan er dette lovligt?"

Vi fortæller, at Danmark ikke har en lov, der forbyder at slagte hunde, og at vi holder dem i henhold til hundeloven, men dog har fået et par dispensationer af Fødevarestyrelsen, da opdrættet er med henblik på fødevarer. Vi har været på besøg på Elwoods farm i USA, og er blevet en del af denne populære  franchise.

Hvornår, du skal stoppe med at lade som om, er op til dig. Måske er det i det øjeblik, de fanger pointen, eller når du smiler, eller når de bliver for vrede.

 

Men på et tidspunkt vil du gerne gå fra skuespillet til at stille de ledende spørgsmål og vende samtalen. Vi stiller gerne spørgsmål som:

 

Hvorfor generer det dig?

 

Sådan behandles dyr i produktion - hvad er problemet?

 

De er avlet til det. De er kvæg. Så det vel okay?

 

Hvad er forskellen mellem en hund og en gris, hvem er egentlig klogere end en hund?

 

Ved du, hvorfor du bliver vred eller ked af det?


 

Vær venlig: De mennesker, der tror, ​​at det er rigtigt, vil ofte blive meget bevæget. Vær ikke streng ved dem. De er sandsynligvis modtagelige, og kan i sidste ende blive plantespisere eller veganere på grund af oplevelsen.

Pas på dig selv: Opret ikke hundesmagninger på steder, der ikke føles trygge. Vær særligt opmærksom på folk, der er beruset, da de vil være mindre tilbøjelige til at forstå kompleksiteten af aktivismen. 

 

Sørg for at have tilladelse til at sætte prøvesmagninger op på offentlige steder. 

Giv velsmagende veganske smagsprøver: Beyond Meat, Helsans veganske nuggets (chihuahua in a nugget = chuggets), eller andre produkter, som er meget tæt på oplevelsen af dyrekød. Bare vær opmærksom på ingredienserne og spørg altid folk, om de har allergi.

Fang øjeblikket: Fotos og videoer af din begivenhed har potentiale til at starte gode samtaler – sørg for at dokumentere og dele begivenheden på sociale medier. - og tag Ellas hundekød med #EllasHunde.

tasting

SKAL VI LAVE NOGET SAMMEN?

Har du en god ide til noget aktivisme? Har du en podcast? Vil du lave noget sammen - måske samarbejde om en video, lave en reklame?

Vil du gerne dele dine skills i forbindelse med video/sociale medier/PR eller andet? Så kontakt os gerne i dag - vi vil rigtig gerne tale med dig! 


Skriv til os.

bottom of page